Woman & Goddess

Hvordan jeg overlever covid 19 karantæne

Vi nærmer os et år med Covid 19 i Danmark. Og jeg må indrømme, at det er hårdt med alt dette selvisolation. Nogle gange føler jeg, at mit liv er gået i stå. Men jeg ved også, at det ikke er godt for mig at tænke sådan. Så her er nogle af de ting jeg prøver at gøre, for at undgå at blive sindssyg i denne covid19 tid.

  1. Ha en rutine. Gå i seng og stå op samme tid hver dag.
  2. Jeg tager tøj på hver morgen. Jeg har endnu ikke arbejdet i mit nattøj.
  3. Få noget motion og luft. Jeg prøver at lave yoga et par gange om ugen eller jeg går en tur.
  4. Prøver at lære noget nyt. Prøve en ny opskrift. Læse en bog eller lære et nyt sprog. Mulighederne er gudskelov mange.
  5. Jeg handler ind i Bilka sent om aftenen. Der er masser af plads, og ikke mange mennesker handler ind kl 22 om aftenen. Jeg handler også på nemlig nogle gange. Men jeg har brug for at komme ud en gang imellem, og derfor elsker jeg at handle sent om aftenen.
  6. Laver en liste over steder jeg vil rejse til, når verden er normal igen.
  7. Roder op og gør rent i mit hjem regelmæssigt. Det giver mig noget ro, at der er rent og pænt omkring mig.
  8. Plejer mig selv regelmæssigt. Ved at f.eks. tage et bad hver dag. Prøve en ny frisure. Lægge make-up. Lægge en ansigtsmaske o.s.v. For når jeg ser godt ud, så føler jeg mig bedre.

Jeg er ikke perfekt, og jeg prøver heller ikke at være perfekt. Men jeg ved, at så længe jeg gør nogle af disse ting regelmæssigt, så er livet ikke så hårdt. Jeg kan nemt tilbringe en hel dag i sengen uden at gøre noget andet end at se tv eller læse. Men jeg ved også inderst inde, at det ikke er godt for mig i længden. Så jeg prøver at holde det på et minimum. Husk den person der er bedst til at passe på dig, er dig selv.

Kærlig hilsen den blonde gudinde

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

da_DKDanish